Møder, fællesarbejde

 

Beslutninger – gårdmødet

Landsbyen har en flad struktur. Vi har ingen leder, og alle kan være med til at påvirke og beslutte det, som de ønsker at have indflydelse på.

Den øverste myndighed i landsbyen er gårdmødet, som afholdes ca. en gang om måneden. Det er frivilligt at deltage i gårdmøderne.

Beslutninger træffes med konsensus, og skal godkendes på næste møde for at være gyldige. Konsensus vil sige, at vi ikke stemmer om tingene som i almindeligt demokrati, men taler sammen indtil vi har fundet en løsning, som alle tilstedeværende kan gå ind for. Det kræver undertiden lange processer og flere møder.

Denne samarbejdsform tager tid at lære og indebærer, at alle er villige til at lytte og samarbejde. Resultatet er bl.a. at alle kan opleve at blive hørt, og ingen bliver nedstemt.

 

Ansvar og fælles-arbejde

Landsbyens mange opgaver fordeles i arbejdsgrupper. Vi har fx. fåregruppen, grøntsagsgruppen, rugbrødsgruppen, regnskabsgruppen og Højgårdsgruppen.

Man kan være tilknyttet en eller flere grupper, og alle skal være indstillet på at arbejde ca. fire timer om ugen for fælles-skabet (udover frivillig deltagelse i den fælles aftensmads-ordning). Ved hjælp af grupperne fordeler vi ansvaret, så ikke alle behøver føle ansvar for alt.

I grupperne finder man selv ud af, hvordan og hvornår tingene skal gøres. En gang om året laves der budget i hver gruppe og en planlægning af hvad man gerne vi have gjort i årets løb.

Grupperne er også en vigtig bærer af det sociale liv i landsbyen. Gennem dem oplever alle direkte en tilknytning til fællesskabet, og det bliver tydeligt at hver især gør en forskel og har et ansvar for det fælles.

Mindst et par gange om året bliver der arrangeret fælles arbejdsdage eller weekender. Det er altid super-hyggeligt at mødes på denne måde og mærke, hvor meget det kan rykke, når vi løfter i flok.