Byggeri – affald – genbrug

 

Byggeri

De fleste bygger selv deres egne huse eller bygger dem som medbyg, hvor et firma laver den vanskeligste del af konstruktionen, og man selv gør huset færdigt. Husene designes ofte efter permakulturelle principper, hvilket giver en høj grad af bæredygtighed. Husene bygges som udgangspunkt af lokale naturmaterialer som ler, halm og træ og gerne også af genbrugsmaterialer.

Et eksempel på et permakulturelt design er, at man har et drivhus op ad sydvæggen, så huset kan ventileres med opvarmet luft fra drivhuset, hvorved der spares energi. Husets design skal hele vejen igennem forholde sig til miljøet, dvs. Natur-ressurserne vand, jord, luft og energi.

Samtidig skal det naturligvis være praktisk og behageligt at bo i.

 

Affalds- og spildevands-håndterning

Landsbyen har et udbygget system af differentieret affalds-sortering – henholdsvis af materialer, som kan genbruges, og materialer til forbrænding. Spildevand renses i et pile-rensningsanlæg.

 

Genbrugstøj

Er man blevet træt af eller vokset fra sit tøj, kan det afleveres i tøj-genbrugsrummet, hvor landsbyens beboerne gratis kan forny garderoben.