Projektbeskrivelse

 

Ideerne til landsbyen tog form i løbet af 2002. Nedenfor kan du læse det oplæg vi mødtes om i sommeren 2002 og som stadig danner grundlag for vort arbejde med landsbyen – for drømmene og visionerne.

Socialt og økologisk
Vi er en gruppe, der har en fælles drøm om en anden måde at leve på. Derfor arbejder vi på at etablere en social og økologisk bosætning med arbejdstitlen ‘Den Selvforsynende Landsby’.
I forhold til det sociale er grundidéen, at der er liv på stedet, samvær på tværs af aldre, og at man har noget at være fælles om. På det økologiske område vil vi opnå en bæredygtig livsstil, hvor vi er en del af løsningen på miljøproblemerne i stedet for en del af problemerne.
Ved at bygge landsbyen op omkring selvforsyning og permakultur håber vi at kunne nå både de sociale og økologiske mål.
Vi ser det samtidigt, som ikke bare en drøm for os selv, men håber også, at projektet sammen med andre økosamfund kan være med til at påvirke, det samfund vi lever i.

Permakultur
Ordet permakultur kommer fra det engelske permanent agriculture, men bruges i dag mere generelt om permanente (bæredygtige) kulturer. Permakultur er en samling designprincipper til at gøre tingene på en mere bæredygtig og arbejdsbesparende måde. Alle designs skal så vidt muligt laves så de ikke nedslider men opbygger naturressourcerne. Det vil sige, skaber mere rent vand og luft, oplagrer mere energi, end der bruges, og opbygger jordens frugtbarhed. Samtidigt skal man lave organisationsformer, der giver trivsel og gode relationer mellem mennesker. Permakultur omfatter alt lige fra dyrkningsteknikker og byggeri til samfundsstruktur mm. Et permakultursamfund vil stræbe efter en høj grad af lokal og regional selvforsyning. Permakultur giver bud på radikale løsninger på miljøproblemerne. Vi vil bruge permakultur som en målsætning og et redskab, og således være fleksible og vurdere hvad der er de bedste og mest rimelige løsninger i de konkrete situationer.

Det overordnede design
Vores mål er at lave en landsby med ca. 20 husstande. Den kan evt. laves som en udbygning af en eksisterende landsby. Der laves et overordnet design af stedet med placering af fælleshus, landbrugsarealer og boliger med mindre haver. Det skal være muligt at lave familie- ungdoms- og ældreboliger, kollektiver eller andet inden for fællesskabets rammer, så man kan vælge hvor høj grad af privatliv man ønsker. F.eks. skal det også være muligt selv at bestemme om man ønsker hæk rundt om sin have.

En levende landsby
Vi tror at vi i en landsby på denne størrelse vil opnå mangfoldighed og plads til forskellighed, og at der vil blive en stor børnegruppe med børn i alle aldre. Vi vil gerne lave et sted hvor tingene hænger sammen; arbejde, fritid, familie, venner, børn, voksne og ældre. Vi vil prøve at skabe et alternativ til den institutionsopdeling vi kender, og i stedet integrere børn og ældre i landsbyens praktiske og sociale liv. Alle skal have lov til at deltage i fællesskabet og mærke at der er brug for dem. Hermed vil vi opnå et samvær og et samarbejde på tværs af alder, uddannelse og kulturel baggrund hvilket vi tror vil være meget værdifuldt. Børnene vil være omgivet af andre børn og voksne som de vil kende op gennem hele deres barndom, og de vil få et langt bredere indblik i de voksnes verden end mange børn ellers gør i dag. Som forældre vil man også få mere tid med sine børn,uden at børnene eller en selv kommer til at mangle kammerater. For at sikre en jævn aldersfordeling har vi valgt at 1/3 af husene er for de 18-30-årige, 1/3 for de 30-45-årige og den sidste 1/3 for folk der er over 45 år. En vigtig ting for os er ikke at skulle stresse gennem arbejdet, men have tid til at være i det, nyde fællesskabet med ens venner og børn og nyde naturen. Permakulturteknikkerne gør at hele selvforsyningen kan fungere uden brug af tungt, larmende og farligt maskineri, hvilket vil gøre at alle kan være med. Fællesskabet kan udover selvforsyningen og byggeriet også være bygget op om kreativ udfoldelse. Der kan laves arrangementer med f.eks. musik, dans eller politisk debat. Vi holder meget af fester og fejringer, socialt og kulturelt samvær, men vi dyrker som gruppe ikke spiritualitet og religion. Vi håber, at et samlingspunkt bliver fælleshuset, der samtidig vil være rammen om fælles spisning for de der har lyst.

Økologisk byggeri                                                                                                             Hvis der er eksisterende bygninger der hvor vi kommer hen (f.eks. en gård) vil vi selvfølgelig bruge dem. Men derudover regner vi med enten selv at bygge vores huse eller bygge dem som medbyg hvor et firma laver den vanskeligste del af konstruktionen, og man selv gør huset færdigt. Ved at designe husene efter permakulturprincipper kan vi opnå en høj grad af bæredygtighed. Husene vil som udgangspunkt være lavet af lokale naturmaterialer som ler, halm og træ. Et eksempel på et permakultur design er at man har et drivhus op ad sydvæggen, så man kan ventilere huset med opvarmet luft fra drivhuset og derved spare energi. Men husets design skal hele vejen igennem forholde sig til miljøet og altså naturressourcerne vand, jord, luft og energi. Samtidig skal det selvfølgelig være praktisk og behageligt at bo i.

En fælles selvforsyning
De fleste fødevarer, samt energi og på længere sigt også tømmer til byggematerialer, vil vi producere ved hjælp af landbrug, havebrug, dambrug og skovbrug efter permakultur teknikker. Et eksempel på havebrug i permakultur er skovhaven hvor man dyrker en blandingskultur af flerårige og fødeproducerende grønsager, buske og træer. Blandingen af forskellige planter er en fordel, fordi planterne kan udnytte sollyset i forskellige dele af året, de udnytter jordens næringsstoffer forskelligt og bevarer tilsammen vandet i jorden. Disse fordele gør hele systemet meget produktivt, og det bliver meget modstandsdygtigt over for sygdomme. Det at planterne er flerårige gør at man sparer den årlige jordbehandling. Herved spares energi og man undgår at forstyrre mikrolivet i jorden. Når vi er mange til at hjælpes ad kan vi organisere arbejdet ved at dele opgaverne imellem os så det bliver overskueligt for den enkelte. Vi kan også danne arbejdshold, så vi f.eks. skiftes til at passe dyrene og ikke bliver bundet af altid at skulle være hjemme. Udover selve produktionen af fødevarerne vil vi også selv forarbejde råvarerne, ved f.eks. bagning og fremstilling af ost. Det at udvikle og eksperimentere med fødevare produktion i permakultur, ser vi som en opgave i sig selv da vi ikke er nået ret langt på dette område i Danmark. Vi vil gerne udbrede viden om permakultur f.eks. ved at holde kurser om emnet.

Landsbyarbejde og økonomi
Dyrkning, husdyrhold og forarbejdning af fødevarerne i landsbyen kan sandsynligvis ikke økonomisk konkurrere med det omgivende samfunds (industri)produktion. Vi mener imidlertid, at byggeri og selvforsyning i landsbyen har en social og økologisk værdi – f.eks. det at kunne spise friske fødevarer og være omgivet af dyr og menneskelig aktivitet der hvor man bor. Der vil samtidigt blive sparet energi da vi undgår transport af fødevarer. Dette kan ikke gøres op i penge, men alle i landsbyen vil få glæde af det. Derfor vil vi arbejde med et timesystem der sikrer liv/aktivitet i landsbyen ved at alle forpligtiger sig til at lægge et bestemt antal arbejdstimer på stedet om ugen. Landsbyarbejdet kan f.eks. være, dyrkning, dyre-pasning, skovbrug, husbyggeri, reparationer, vedligehold af veje/stier, forarbejdning af fødevarer osv. Timetallet sættes så højt, at vi kan nå at passe alle dele af selvforsyningen, bygning og vedligehold af fælles bygninger osv. (Måske vil det ligge på 12 timer, i opstarten nok mere, men det er svært at sige, og det kommer selvfølgelig an på hvor ambitiøse vi er). Til gengæld for arbejdet får man dækket sit behov for mad, biobrændsel og fælles faciliteter. Hvis nogen ønsker at arbejde f.eks. 5 timer mindre end det fastsatte timetal, betaler de i stedet 5 timelønninger til en fælleskasse. Vi vil arbejde med 3 niveauer hvor man betaler alt efter ens indtjening og hvor det laveste ligger på en mindsteløn efter skat. Timesystemet skal ses som en skabelon for hvordan vi vil organisere det, og vi mener der skal være plads til individuelle hensyn og ordninger f.eks. ved sygdom, barsel, alderdom eller rejser. Vi tror at landsbyarbejdet kan blive dejligt for her vil man få kontakt med mennesker, dyr, jord, planter og frisk luft – dette er en bærende idé i vores projekt som er for mennesker der ønsker at leve på landet, i et aktivt landsbymiljø.

Indkomster
Selvforsyningen vil udgøre et økonomisk sikkerhedsnet som gør at vi kan klare os med en lav indtægt, f.eks. fra deltidsarbejde eller små selvstændige virksomheder.Vi mener at vi skal være selvforsørgende. Det er altså ikke hensigten at vi skal være på overførselsindkomst med mindre der er en speciel grund til det, som f.eks. SU under uddannelse eller pension.

Gældfrihed
For at kunne skabeog opretholde dette idealistiske sted hvor der er tid til at have børn med i arbejdet og til at lave selvforsyning er det vigtigt at vi ikke sætter os i en for hård økonomisk situation. Derfor synes vi at det er vigtigt at opnå en høj grad af gældfrihed på fælles bygninger og jord og de privat ejede boliger. Vi opfordrer altså til at folk hver især begynder at lave en opsparing. På den anden side vil vi ikke sætte gældfrihed som et krav, da vi ikke ønsker at udelukke folk på grund af en stram økonomi. For på længere sigt at undgå for stor en gældsbyrde i landsbyen, og for at det ikke er pengepungen der skal bestemme hvem der har mulighed for at flytte ind i landsbyen vil vi sætte et maksimum niveau for hvad de privatejede boliger kan sælges til. Samtidigt skal husenes værdistigning ikke være højere end den for obligationer. Hermed giver vi altså hinanden en opfordring til at bygge billige huse, og dermed tænke på både os selv og næste generation i landsbyen.
Virksomheder
Det vil være godt hvis der udover selvforsyningen kan skabes nogle indtægtsgivende virksomheder i landsbyen. Dette vil være med til at skabe yderligere liv på stedet. De virksomheds idéer der indtil videre er i gruppen er: at lave en børnehave for landsbyens og lokalområdets børn, elektronikvirksomhed, illustratorvirksomhed, zoneterapeut og produktion af grøntsager til lokalt salg. Vi håber der kommer flere. Virksomhederne forestiller vi os kommer til at fungere ret uafhængigt af landsbyen i øvrigt, dog med krav om at de forholder sig til permakultur principper og at de har en demokratisk struktur.

Beslutningsform
Det vil være nødvendigt at holde regelmæssige fællesmøder for at træffe beslutninger om fælleshuset, selvforsyningen og andre fælles anliggender. Vi tror at de mest hensynsfulde beslutninger træffes efter konsensus-princippet hvor man diskuterer sig frem til en løsning, som alle kan leve med uden at alle nødvendigvis skal være helt enige. Vi tror at dette vil give plads til at alle bliver hørt føre til at folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.
Vi vil gerne være flere, så kontakt os hvis det lyder som noget for dig. Vi søger i gruppen at opnå en bred sammensætning i forhold til alder, køn og uddannelse.