Den Selvforsynende Landsby er et økologisk bofællesskab i Hundstrup på Sydfyn, designet ud fra permakulturelle principper. Vi er 34 voksne og 40 hjemmeboende børn. Landsbyen er et pionerprojekt, som giver et radikalt bud på fremtidens bæredygtige liv på landet. Vi arbejder med konkrete løsninger på de globale klima- og miljøproblemer. Vi bygger vores egne huse af natur- og genbrugsmaterialer og dyrker jorden i fællesskab. Der er endnu to ledige byggegrunde i landsbyen. Er du interesseret, se mere her på hjemmesiden under "Flyt ind”.

Vi er desværre nødt til at aflyse vores rundvisninger indtil de nuværende restriktioner ændrer sig.

På samme måde, så tager vi i øjeblikket ikke mod wwooffere eller andre gæster udefra, som overnatter for en periode.

Please note, that we are currently not taking in wwoofers or volunteers due to national COVID-19 restriktions. We hope that you will return once this is all over.

I sommers rejste Magnus og Christine (med hjælp fra gode venner og landsbyfæller) et vaskeægte cirkustelt på deres matrikel, som ligger lige midt i vores landsby. Det ellers meget fine cirkustelt er dog ikke parrets fremtidige drømmebolig, men fungerer som klimaskærm og beskyttelse af deres spændende byggeprojekt: Et hus på knap 100kvd i grundplan bygget af selvrensede genbrugsmursten. Her bliver der også fin plads til Magnus og Christine’s to søde piger; Hilde på fem og Gertrud på 1 år. 

Den Selvforsynende Landsby består overvejende af selvbyggede huse konstrueret af træ eller halm. Der er faktisk kun et enkelt murstenshus udover Magnus og Christine’s projekt, men trods det mere traditionelle materialevalg, så er bæredygtighed overvejet grundigt på alle niveauer. Men tankerne udviklet herom har sig igennem processen, hvor bæredygtighed som mål har fået en bredere betydning. F.eks. betyder det meget for parret, at deres murstenshus skal kunne stå og holde i over 100 år – simpelthen fordi mursten er mere solide og ikke kræver samme grad af vedligehold som ler og træ, der ofte med tiden kræver udskiftning. Murstens holdbarhed er faktisk en central bæredygtighedsfaktor. 

Magnus og Christine fik samtlige mursten gratis fra en lokal vandmølle, der skulle rives ned. Dermed kommer husets vægge og grundstruktur faktisk ikke til at koste dem mere end ca. 10.000kr – for parret prioriterer at holde udgifterne så lave som muligt. De arbejder nemlig ikke pt, men bruger al deres tid på at bygge hus og være tæt på deres børn. Og tid med pigerne er vigtigt for dem begge to. 

• 

Sammen har de brugt de sidste to somre på at rense mursten ved håndkraft og lavet fundament i forberedelse til murearbejde. Magnus gik i gang med at mure op, da han blev færdig med sin blikkenslageruddannelse i sommer – og det har været en intens læreproces at tilegne sig murefagets kompetencer. Væggene mures op med traditionel læskekalkmørtel, som – i modsætning til den moderne, hårde cementmørtel – gør det muligt let at rense og genanvende stenene igen (selvfølgelig først om 100år). Magnus og Christine regner med at lægge et skiffertag på, men er i tvivl – og har ikke endeligt besluttet om de vælger en anden mulighed. 

Murstenshuset isoleres med træfiber og varmekilden bliver gulvvarme med solceller til at lave det varme vand – og en masseovn, som kan supplement til solcellerne – men egentlig også lidt for hyggens skyld. Som supplement undgår familien at bruge for meget brænde 

Til sommer skal der bygges førstesal på, som skal være et stort krea-rum hvor Magnus kan sy drager og reparere telte – eller have en togbane på gulvet. Det er værd at glæde sig til i en krævende byggeproces. Vi synes de klarer det så flot og glæder os til at følge processen. Vi ved i hvert fald med sikkerhed, at Magnus og Christine vil finde på en masse sjove ting her i landsbyen! 

Ved Indkørslen til Højgårdsvej, før byggegrundene, har vi et stykke jord på små 400 m2. Det har alle år ligget brak og er kun blevet brugt sporadisk til p-plads, midlertidig placering af byggematerialer og opsamling af fx stort metalskrot der skulle ud.

Men jorden er lige der, hvor børn venter på skolebussen. Der, hvor vi alle kører ud eller kommer hjem. Der, hvor vores gæster finder den rette vej. Det er vores port hvor vi byder velkommen.

Brakmark er der intet i vejen med, der var mange græsser, tidsler og med tiden en del meterhøje selvsåede ask og poppel. Men det er på høje tid, at vi får omlagt noget af vores jord til blomstermark og dette stykke er helt oplagt. Større biodiversitet. Ikke græsser, men mad, nektar og pollen til flyvende insekter. Skønhed at glæde sig over.

På jordstykket et der nu sket følgende: Græsset er klippet i bund. De øverste 5-10cm jord, græs og det øverste vækstlag, et fjernet. Stykket er harvet for at jævne det lidt.

To flerårige blomsterfrøblandinger er skaffet. Vi har valgt blandingen kaldet robust og en som hedder bi-fest, der begge er velegnet til lerjord – og det er jo det, som vi har. Frøene er delt ud i mindre portioner og hver blandet med en halv spand sand. Så er frø/sand-blandingen strøet i striber ud over hele jordstykket.

Nu venter vi og tror og håber. Og glæder os. Måske  supplerer vi med lidt etårige blomsterfrø til foråret. Stykket skal fremover slåes et eller to gange efter blomstring og materialet samles og fjernes. Spændende om det lykkedes og hvordan det udvikler sig de næste år.